Konditionering og overvågning af slibeskiver

Forberedelse af slibeværktøj er den vigtigste muliggørende faktor i slibeprocessen. Det påvirker materialefjernelseshastigheden, slibekræfterne, overfladekvaliteten samt materialeegenskaberne i undergrundszonen og er nøglespørgsmålet for efterfølgende slid på slibeværktøjer. De udviklende og konventionelle konditioneringsteknologier gennemgås baseret på tekniske og kommercielle aspekter. Begreber inden for konditionering er defineret. Der lægges i dag stor vægt på beskrivelse og overvågning af slibelaget. For at optimere bearbejdningsprocessen er forudsigelse af slibeskivens topografi og jordoverfladen nye videnskabelige emner.

"Grinding is dressing," er sloganet, der fastholdes i slibemiljøet. Det angiver udover alle andre procesparametre betydningen af ​​konditioneringsteknologi på fremstillingsresultaterne. Konditioneringsprocessen, der består af påklædning og rengøring, bestemmer materialefjernelseshastigheden, slibekræfterne, overfladekvaliteten og materialeegenskaberne i undergrundszonen.

Generelt definerer interaktionen mellem emnet og overfladen af ​​slibeskiven slibeprocessen. Set fra dette aspekt er slibeskiverne sammensat af tre elementer, slibekornet til materialekontakt og – fjernelse, det intergranulære rum til opbevaring af fjernet materiale og kølevæskestrømmen og bindingen til at fastholde kornene på skiven.

Keramisk bundne slibeskiver indeholder porer i hjulkroppen, som skaber det tergranulære rum, når de er klædt på. For metal- og harpiksbundne slibeskiver skal det intergranulære rum skabes i bearbejdningsprocessen. Metalbindingsslibeskiver bruges mest til superslibende korn på grund af deres forbedrede bindingsstyrke. Fra slibeskivens udseende kan man skelne mikrogeometri og makrogeometri. Makrogeometrien beskrives ved et konvekst skrog over alle fremspringende korn i periferisk retning og gennemsnitsprofil i meridianretning. Mikrogeometrien er givet af geometriske træk i dimensionen af ​​et korn eller et intergranulært rum.