EU giver grønt lys til vedvarende energi

På nuværende tidspunkt er de foranstaltninger, som EU har indført, stadig hovedsagelig til at håndtere den kortsigtede energikrise, og den langsigtede effektive garanti for energiforsyning er ikke klar.

For at diversificere sin energiforsyning vil EU fremskynde stigningen i andelen af ​​indenlandsk vedvarende energi og mindske sin afhængighed af importerede fossile brændstoffer, ifølge et midlertidigt nødpolitisk forslag udstedt af Europa-Kommissionen. Specifikke foranstaltninger vil omfatte midlertidig lempelse af miljøkravene til bygning af vedvarende energianlæg, strømlining af godkendelsesprocedurer og fastsættelse af maksimale godkendelsestider. Industrien mener dog generelt, at de nuværende tiltag, som EU har indført, stadig primært er for at håndtere den kortsigtede energikrise, og den langsigtede effektive garanti for energiforsyning er ikke klar.

Forenkle forvaltningsprocessen for vedvarende energi

Europa-Kommissionen siger, at lange og komplekse reguleringsprocesser har været en stor hindring for udviklingen af ​​vedvarende energi og tilhørende infrastruktur i Europa. Tilbage i maj foreslog Europa-Kommissionen i sin energiplan at strømline godkendelsesprocessen for ren energi-projekter; I oktober udsendte Det Europæiske Råd også en opfordring til landene om at fremskynde implementeringen af ​​vedvarende energiprojekter. Forværrede forhold på det europæiske energimarked har dog tvunget kommissionen til at gå videre med nødforslaget.

Beredskabsforslagene forstås at målrette solenergi, eksisterende vedvarende kraftværker og varmepumper. I solenergisektoren vil nødforslaget fremskynde projekter til installation af fotovoltaisk udstyr på menneskeskabte faciliteter. Der kræves ikke længere miljøvurderinger for sådanne projekter med en maksimal godkendelsestid på en måned for installation af solcellepaneler, understøttende energilagringsanlæg og nettilslutninger.

Samtidig vil EU yderligere forenkle godkendelsesprocessen for eftermontering af eksisterende vedvarende energiprojekter til maksimalt seks måneder. Eftermonteringsprojektet vil også få en mere forenklet nettilslutningsprocedure, hvis den inkrementelle produktion ikke overstiger 15 % af den oprindelige kapacitet.

Derudover sagde kommissionen, at den ville give en maksimal godkendelsesperiode på tre måneder for varmepumper, en vigtig teknologi til vedvarende energikøling og opvarmning og en enklere godkendelsesproces for mindre varmepumpeprojekter.

Ifølge Kommissionen vil udviklingen af ​​vedvarende energi bidrage til at mindske EU's afhængighed af fossile brændstoffer til gavn for nøglesektorer som elektricitet, køling, industri og transport, mens de faldende omkostninger til vedvarende energi vil bidrage til at reducere energiomkostningerne i Europa. Bestemmelserne i hasteforslaget er på nuværende tidspunkt sat til at forblive i kraft i et år.

Udløste miljøkontrovers

Kommissionens forslag ses af industrien som en klar fordel for vedvarende energi. Frans Timmermans, EU's klimachef, sagde, at forslaget var endnu et skridt til at fremskynde EU's grønne omstilling og tackle energikrisen. "EU har været i stand til at øge sit 2030-mål for udvikling af vedvarende energi fra 55 % til 57 %." sagde han.

Som Reuters tidligere rapporterede, er europæiske vedvarende energiprojekter ofte alvorligt forsinket på grund af økologiske røde linjer i europæiske lande og modstand fra lokale beboere. Mange lande er ikke i stand til at opfylde deres udviklingsmål for vedvarende energi. I Grækenland kan den gennemsnitlige godkendelsesperiode for vindkraftprojekter givet af den græske vindenergiforening endda nå op på mere end 8 år. Tidligere har European Wind Energy Association gentagne gange opfordret EU-landene til at fremskynde godkendelsen af ​​vedvarende energiprojekter, ellers bliver det svært for EU at nå sine mål for vindkraftinstallation.

Det er værd at bemærke, at forslaget også peger på, at klassificeringen "over offentlig interesse" af vedvarende kraftværker betyder, at godkendelsen af ​​vedvarende energiprojekter vil blive underlagt en mere forenklet miljøvurderingsproces, som i høj grad undgår projektudviklingsrisici. forårsaget af fugleøkologi og habitatbeskyttelse.

Udtrykket udløste dog protester fra miljøgrupper i hele Europa. EEB, Europas største miljøgruppe, sagde i en erklæring, at selv om Europa bør skubbe videre med vedvarende energiinstallationer så hurtigt som muligt, bør det ikke ske på bekostning af miljøkrav, et skridt, der ville skabe juridisk usikkerhed og risikere modstand hos lokale niveau. Bankwatch Network, en anden europæisk miljøgruppe, sagde, at Europa burde prioritere brugen af ​​ledige tage til solcellepaneler frem for miljømæssige udfordringer. Hvis forslaget går igennem, vil Europa stå over for yderligere risici for miljøskader.

Der er et presserende behov for langsigtede løsninger

Trods striden ser industrien det som EU's indsats at udbygge vedvarende energi så hurtigt som muligt. Indtil videre oplever Europa sin værste inflationskrise siden Anden Verdenskrig, ifølge en ny rapport fra klimatænketankene E3G og Ember. Statistikker viser, at energiomkostningerne i Europa steg 40,8 % i september fra et år tidligere, og inflationen i energisektoren driver inflationen i den bredere økonomi.

I denne sammenhæng er produktion af vedvarende energi blevet det vigtigste redskab til at lette inflationen i Europa. Mellem marts og september udgjorde vedvarende energi 24 procent af EU's elforsyning, hvilket er rekordhøjt ifølge data indsamlet af E3G og Ember. Den stigning i vedvarende energiproduktion har sparet EU for mere end 99 milliarder euro i energiomkostninger sammenlignet med at bruge importeret gas.

På trods af den enestående ydeevne inden for vedvarende energiproduktion er EU's eksisterende reaktion langt under, hvad der er nødvendigt for yderligere at mindske dets afhængighed af importerede fossile brændstoffer. I de seneste måneder har EU iværksat en række nødplaner for at håndtere en voksende energiforsyningskrise. På den ene side har EU-landene øget hastigheden af ​​"gashamstring" markant. På den anden side har mange EU-medlemslande indført en række økonomiske støtteforanstaltninger for at hjælpe indbyggerne med at reducere energiomkostningerne, med en samlet skala på hundreder af milliarder af euro, herunder nøgleforanstaltninger såsom tilskud til boligopvarmning.

På denne baggrund advarede tænketankene om, at de stigende udgifter fra EU-regeringerne til at tackle energikrisen tydeligvis ikke var bæredygtige, og at europæiske lande omgående bør komme med langsigtede energiforsyningsløsninger i lyset af høje priser på fossile brændstoffer.